Armhuler (begge)

IPL-behandling for uønsket hårvækst foretages hyppigst på: Overlæbe, hage, bikini-linie, ben, armhuler og ryg.

Hårvæksten foregår i en fastlagt cyklus for den enkelte hårsæk, således at hårsækken først danner et nyt hår (vækstfasen), som sidder uændret i lang tid og herefter ud. Hårsækken hviler i en tid, for derefter atter at gentage processen og danne et nyt hår. Da hårsækkene ikke følges ad i denne proces, vil der på samme tid være hårsække som hviler og dermed ikke indeholder hår, og der vil være hårsække, som er i gang med at producere et nyt hår. Håret skal være i vækstfasen for at behandlingen kan destruere hårsækken. Behandlingen skal derfor gentages til alle hårsække er behandlet i vækstfasen. Ved behandlingen vil de fleste hår fjernes.

Behandlingen virker kun på mørke hår. Grå og lyse hår kan derfor ikke behandles. Det bedste resultat opnås ved behandling af mørke hår på lys hud.

Normalt er det nødvendigt med fire til otte behandlinger for at opnå et tilfredsstillende resultat.

Intervallet mellem behandlingerne vil typisk være seks til otte uger.
Prisen afhænger af antallet af behandlinger og det behandlede områdes størrelse.

Ricisi og komplikationer
Rødme og varmefølelse er almindelig. Sjældent forekommer en let hævelse. I mere sjældne tilfælde kan der opstå længerevarende hævelse og blå mærker. Disse forsvinder gradvist over to til tre uger.
Mørke eller lyse pigmenteringsforstyrrelser kan optræde, for at forebygge dette skal du undgå soludsættelse og solarium i 4 uger før og fire uger efter en behandling, og bruge solcreme faktor 50 når du går udenfor.

Hos enkelte patienter (ofte personer af sydeuropæisk eller mellemøstlig herkomst) er der set øget hårvækst efter IPL-behandling svarende til ansigt eller hals.
Yderligere info
   
Pris:
1.300 kr.
Prisen er oplyst for begge armhuler og per behandling.
Prisen for fjernelse af uønsket hårvækst er vejledende.
Relateret
De udfører behandlingen
Helle Boisen Sygeplejerske Kosmetisk laser og IPL-behandling Læs mere
Nina Olesen Sygeplejerske Kosmetisk laser og IPL-behandling Læs mere
Vibeke Kassis Lægefaglig supervisor, speciallæge i hudsygdomme, dr.med. Kosmetiske behandlinger Læs mere