Karudvidelser i ansigtet

Der kan være mange årsager til, at du får karsprængninger. Karsprængninger defineres som synlige udvidelser på blodkar. De kan være stegformede eller forgrenede i et fint netværk. Karsprængninger udvikles gerne over flere år. Arvelig disposition, soludsættelse, rygning, visse medikamenter, graviditet, stærk varme og kulde kan være med til at fremskynde processen.

Såvel karsprængninger og andre former for røde og blålige misfarvninger kan behandles med laserbehandling f.eks. rosacea og rødmossede kinder. Laserbehandling kan også udføres på halsen og brystet.

Du skal påregne flere behandlinger, hvor prisen er afhængig af det behandlede områdes størrelse og antallet af nødvendige behandlinger.

Ricisi og komplikationer
Rødme, varmefølelse og også let hævelse er normalt efter behandlingen. For at minimere generne, udføres altid testskud inden behandlingen. I sjældne tilfælde kan der opstå en længere varende hævelse og blå mærker eller sårdannelse. Disse forandringer aftager gradvist over nogle uger.

Mørke eller lyse pigmenteringsforstyrrelser kan forekomme, risikoen herfor nedsættes ved at undgå soludsættelse og solarium i fire uger før og fire uger efter behandlingen og ved at bruge solcreme faktor 50 på de behandlede områder når du går udenfor.
Ved tegn på komplikationer er du naturligvis altid velkommen til at kontakte Aleris Privathospitaler.
Yderligere info
   
Pris:
Fra 1.900 kr.
Prisen for karudvidelser i ansigtet er vejledende.

Du kan se samtlige priser for karudvidelser i ansigtet ved at klikke på nedenstående link.
Relateret
Her udføres behandlingen
De udfører behandlingen
Helle Boisen Sygeplejerske Læs mere
Nina Olesen Nissen Sygeplejerske Kosmetisk laser og IPL-behandling Læs mere