Patientens oplevelser før behandlingen
Det gjorde det lettere for mig, at jeg havde prøvet det før. Den primære overvejelse jeg gjorde mig var, om jeg skulle betale 6000 kr. mere og så slippe for at ligge mig under kniven igen. Med den nye slags implantater behøver man ikke længere at udskifte implantaterne. Første gang jeg blev opereret var det en større overvejelse, da jeg vidste, at jeg gentagne gange skulle genopereres.
Ved min første operation ville jeg egentlig gerne have haft nogle større implantater, men normen var anderledes dengang, og lægen mente ikke, at det ville være etisk rigtig, så det ville han slet ikke være med til. Men faktisk tror jeg, at det var den rigtige beslutning, jeg tror, det ville have været værre for mig. Denne gang var jeg blevet ældre og ønskede derfor ikke længere de helt runde implantater, jeg ville i stedet gerne have de dråbeformede, de er mere anatomisk korrekte. Jeg ville dog stadig gerne have større implantater, men samtidig var det vigtigt for mig, at de så naturlige ud.
Årsagen var ganske enkelt, at mine 12 år gamle implantater trængte til at blive udskiftet.
Til forundersøgelsen fik jeg en snak om størrelse og form. Og selvfølgelig fik jeg også den nødvendige information, jeg bed bare ikke så meget mærke i det, da jeg jo havde hørt det før.