Brystforstørrelse / Fedttransplantation - 2. behandling

Brystforstørrelse med eget fedt (fedttransplantation) er det nyeste inden for brystforstørrende operationer. Behandlingen er på kort tid blevet meget populær, da den 'slår to fluer med et smæk'. Man suger simpelthen noget af dit uønskede fedt ud fra fx lår, mave eller balder og flytter det til de lidt for små og slappe bryster.

Brystforstørrelse med eget fedt er til dig som:

  • Ønsker en moderat forøgelse af brysterne

  • Ikke ønsker brystimplantater

  • Har tilstrækkelige fedtdepoter at tage af (BMI mellem 20 og 30)

  • Ønsker en fedtsugning på 500 ml på andre dele af kroppen end brystet

  • Ikke ønsker at tabe dig yderligere

  • Er ikke-ryger


For at undgå at det indsprøjtede fedt bliver nedbrudt, foretages fedttransplantationen på Aleris-Hamlet med den såkaldte BEAULI teknik, der er særlig skånsomt mod fedtet. Fedtet udsuges smertefrit med millimetertynde kanyler. Herefter bliver fedtet renset, før det indsprøjtes i brystet. Ca. 75 % af fedtet vil overleve ved behandlingen. Man kan overføre ca. 100 - 150 ml fedt til hvert bryst pr. fedttransplantation. Hvor meget der kan overføres afhænger af, hvor fast eller løst brystet er før indgrebet.

Til en almindelig brystforstørrelse kræves som regel 2 behandlinger med 3 - 4 måneders interval for at opnå det ønskede resultat, som vil være en volumenforøgelse på omkring 250 ml svarende til en forøgelse på ca. en skålstørrelse. Resultatet er permanent med mindre, at du taber dig i vægt.

Yderligere info
Pris:
32.000 kr.
Til en normal brystforstørrelse skal du normalt regne med 2 behandlinger
Relateret
Her udføres behandlingen
De udfører behandlingen
Bo Jønsson Speciallæge Plastikkirurgi Læs mere
Jørn Bo Thomsen Speciallæge Plastikkirurgi Læs mere