Fedtsugning

Fedtsugning er ingen hurtig slankekur. Fedtsugning er en behandling, som fjerner lokale fedtdepoter på udvalgte områder.

Der findes to typer af fedt på kroppen:
  • Det jævnt fordelte fedtlag i underhuden: Det er afhængig af din sundhedstilstand og bør fjernes gennem en kombination af motion og diæt
  • Fedt aflejret i lokale fedtdepoter: Det er arveligt betinget og kønsbestemt. Disse fedtdepoter forsvinder ikke trods slankekure og træning og er derfor specielt velegnede til fedtsugning

Hvem er egnet til en fedtsugning?
Groft sagt er en fedtsugning velegnet til at ændre kropsfaconen men bestemt ikke en erstatning for en slankekur.

Fedtsugning kan derfor med fordel tilbydes til både kvinder og mænd, som er generet af lokale fedtdepoter på hofter, lår, mave, flanker, knæ, ankler, bryster og under hagen.

Kommer fedtdepoterne igen?
Efter en fedtsugning er de udsugede fedtceller fjernet for altid og kommer ikke igen. Hvis du tager på i vægt efter en fedtsugning, vil du selvfølgelig stadig vokse men populært sagt beholde din "nye" facon.

Før-under-efter
Dit forløb hos Aleris-Hamlet Privathospitaler bliver altid varetaget af det samme team af speciallæger. Det gør vi for at sikre dig den bedste kommunikation gennem dit forløb, den største sikkerhed og det bedste resultat. Et behandlingsforløb starter altid med en obligatorisk og grundig forundersøgelse, der danner udgangspunkt for dit resterende forløb. Vi følger dig tæt før, under og efter.

Kvalitet
Både omgivelser og udstyr er moderne og afspejler den kvalitet som Aleris er kendt for. Vi går ikke på kompromis, når vi skal sikre både professionel, effektiv og tryg behandling for vores patienter hver eneste dag.
Kontakt os
Book en forundersøgelse, bliv kontaktet via telefon eller e-mail eller send et spørgsmål. Med formularen gør vi det nemt for dig at komme i kontakt med os, når det passer dig.